Vejret omkring os - ordsprog og mundheld Av Jakob I årtusinder har mennesker arbejdet under åben himmel, og
har dermed kunne iagttage vejret og dets udvikling. Landmænd, fiskere,
jægere. Når man oplever noget på himlen kan man kæde det sammen med en hændelse. De der gjorde sig kloge på den måde blev spåmænd eller spåkoner. Hvis man derudover kunne sætte hændelsen ind i en sproglig sammenhæng (digt eller bogstavrim), så blev påstandende forstærket. Man kan inddele vejrvarsler i to hovedgrupper: kortsigtede og langsigtede.
De første handler om vejret et par dage frem i tiden, de sidste
om årstidsvariationer. De kortfristede tager mest udgangspunkt i
hvad der skete på himlen, mens de langsigtede mere handlede om dyr
og planter. Kortsigtede varsler Når solen går ned i en sæk, Norsk version: Sækken er skyer fra et frontsystem der kommer fra vest. Også morgenhimlens udseende har haft betydning for de gamle ordsprog, bl.a.: Morgen røde, aften bløde. Rødfarvningen af morgenhimlen hænger sammen med meget fugt
i luften. Der er også et norsk ordsprog som fortæller det samme: Aften rød og morgen grå, De næste 3 mundheld forudsiger vejret et par dage frem: Fredagsvejr er søndagsvejr. De beskriver alle det samme, nemlig at regnvejr har det med at komme
igen efter et par dage. Det skyldes at frontsystemer og tilhørende
regnområder ofte kommer i serier (familier). Typisk er der en eller
to dage mellem systemerne, så hvis der passerer et system om fredagen
kommer det næste om søndagen. Lørdagen vil typisk
være kold luft med mulighed for enkelte byger. Nogle mundheld der går mere på solens udseende er: Hjul om solen varsler vejrskift inden tre dage. Hjulet er det der hedder en halo – en lysende ring omkring solen.
I samme katagori er: Når man ser solulve er det tegn på omslag i vejret (solulve = bisole, ekstra klare punkter i en halo). Bisole varsler regn og storm. Og et norsk: Ring rundt solen varsler uvær. Det er jo omkring frontsystemerne, at det i reglen både regner og blæser op. Det sidste mundheld er: Hvis skyerne driver modsat vinden får vi regn. Det ses bl.a. foran en varmfront. Vinden ved jorden er i syd eller sydøst, og vinden i skyernes højde er i vest. Derfor kan man ofte se høje skyer drive mod øst selvom jordvinden kommer fra sydøst.
Dette naturtemaet ble publisert på adrenaline.no 26.9.2002 |