Vejret omkring os - ordsprog og mundheld

Av Jakob

I årtusinder har mennesker arbejdet under åben himmel, og har dermed kunne iagttage vejret og dets udvikling. Landmænd, fiskere, jægere.
Først de sidste 100 år er mennesket begyndt at arbejde mest indendørs.
Det betyder, at vi mister følingen med vejret og udsagn baseret på iagttagelser er ved at uddø.

Når man oplever noget på himlen kan man kæde det sammen med en hændelse. De der gjorde sig kloge på den måde blev spåmænd eller spåkoner. Hvis man derudover kunne sætte hændelsen ind i en sproglig sammenhæng (digt eller bogstavrim), så blev påstandende forstærket.

Man kan inddele vejrvarsler i to hovedgrupper: kortsigtede og langsigtede. De første handler om vejret et par dage frem i tiden, de sidste om årstidsvariationer. De kortfristede tager mest udgangspunkt i hvad der skete på himlen, mens de langsigtede mere handlede om dyr og planter.
Logisk nok er det de kortsigtede der er absolut mest pålidelige, og ofte passer de faktisk meget godt.

Kortsigtede varsler
En stor del af de kortsigtede varsler hænger fint sammen med den meteorologiske viden der er i dag.
De kan derfor forklares, men mister derved noget af deres mystik.
Her er nogle af de mest pålidelige ordsprog og mundheld og deres forklaring.

Når solen går ned i en sæk,
står den op i en bæk.

Norsk version:
Går sola ned i en sekk,
er den næste dag vekk.

Sækken er skyer fra et frontsystem der kommer fra vest.
Solen har været fremme hele dagen og solnedgangen kan være flot rød.
I nattens løb bevæger fronten og dermed regnen sig ind over landet, så det regner om morgenen.

Også morgenhimlens udseende har haft betydning for de gamle ordsprog, bl.a.:

Morgen røde, aften bløde.
Morgen rød gør trøjen blød (regn).

Rødfarvningen af morgenhimlen hænger sammen med meget fugt i luften.
Hvis der er en varmfront på vej, vil der ligge høje skyer, og sammen med dem vil der være meget vanddamp tilstede i atmosfæren. Sandsynligvis vil fronten nærme sig i dagens løb med regn og muligvis også blæst

Der er også et norsk ordsprog som fortæller det samme:

Aften rød og morgen grå,
da kan du trygt ute gå.
Aften grå og morgen rød,
da blir nok din kappe blød.

De næste 3 mundheld forudsiger vejret et par dage frem:

Fredagsvejr er søndagsvejr.
Tirsdag giver vejr til torsdag.
Mandagsregn er torsdagsregn.

De beskriver alle det samme, nemlig at regnvejr har det med at komme igen efter et par dage. Det skyldes at frontsystemer og tilhørende regnområder ofte kommer i serier (familier). Typisk er der en eller to dage mellem systemerne, så hvis der passerer et system om fredagen kommer det næste om søndagen. Lørdagen vil typisk være kold luft med mulighed for enkelte byger.
Selvfølgelig passer det ikke altid, men...

Nogle mundheld der går mere på solens udseende er:

Hjul om solen varsler vejrskift inden tre dage.

Hjulet er det der hedder en halo – en lysende ring omkring solen.
Ringen skyldes lysets brydning i skyer af iskrystaller.
Disse skyer er en del af varmfrontskyer, så når ringen ses, er der en varmfront på vej.
Der kan typisk have været højtryksvejr med sol og tørt vejr i nogle dage, så varmfronten vil medføre et vejrskift med mere ustabilt vejr.

I samme katagori er:

Når man ser solulve er det tegn på omslag i vejret (solulve = bisole, ekstra klare punkter i en halo).

Bisole varsler regn og storm.

Og et norsk:

Ring rundt solen varsler uvær.

Det er jo omkring frontsystemerne, at det i reglen både regner og blæser op.

Det sidste mundheld er:

Hvis skyerne driver modsat vinden får vi regn.

Det ses bl.a. foran en varmfront. Vinden ved jorden er i syd eller sydøst, og vinden i skyernes højde er i vest. Derfor kan man ofte se høje skyer drive mod øst selvom jordvinden kommer fra sydøst.


Kilder:

  • Theilgaard, Jesper: ”Vejret omkring os”. Forlaget Ventus, 1994. S. 16-20.
  • Østen, Sverre: ”Slik spår du været”. Mortensen, 1990. S. 17-20.

Dette naturtemaet ble publisert på adrenaline.no 26.9.2002