Ernæring
Av Jakob
Den optagne energimængde skal være lige så stor som
kroppens energiforbrug. Energiforbruget er først og fremmest afhængig
af kroppens størrelse og det fysiske aktivitetsniveau. En gennemsnitsperson
(mand, 70 kg), der ikke er særlig fysisk aktiv har et energiforbrug
på ca. 10.000 kJ. Dette tal er lidt lavere for kvinder pga. større
procentdel fedt.
(Schibye og Klausen, s. 175)
Når man går/vandrer eksempelvis i 6 timer på en dag,
kan man let komme op på 15.000 kJ eller mere. Udholdenhedsidrætter,
f.eks. cykelryttere i Tour de France kan komme helt op på 25-30.000
kJ pr. dag.
(McArdle, Katch, Katch, s. 76)
Balancen mellem forbrug og optagelse reguleres af hjernen (hypothalamus)
og CNS (centralnervesystemet).
Vigtigste signaler i forbindelse med reguleringen er bl.a.:
- Blodsukkerkoncentrationen, der giver sultfornemmelse når den er
lav og mæthedsfornemmelse, når den er høj.
- Mavesækkens fyldningsgrad har lignende effekt.
- Kemoreceptorer i mavesækkens væg sender besked til hjernen
om fødens beskaffenhed.
- Legemstemperaturen har også betydning. Stigning i temperatur giver
lavere appetit og omvendt.
Hvis det daglige energibehov er lavt --> tendens til for stort fødeindtag
--> fedme.
(Schibye og Klausen, s. 176)
Hvis fødeindtaget er mindre end behovet vil den manglende energi
hentes fra kroppens energidepoter:
- Beskedent glykogendepot (ca. 500 g i musklerne og 100 g i leveren).
- Større fedtdepot (mænd 10-15% af kropsvægt, kvinder
15-20%).
(Schibye og Klausen, s. 148)
Ved fuldstændig sult kan der også ske en forøget forbrænding af protein, men så er man langt ude og vil dø i løbet af kort tid.
I modsætning til kroppens fedtlager er kroppens kulhydratlager altså lille.
Glykogen i leveren bidrager til regulering af blodsukkeret.
Muskelglykogen kan hurtigt spaltes og indgå i forbrændingsprocesserne.
-ilt (oksygen) --> mælkesyre
Forholdet mellem fedt- og kulhydratforbrænding er afhængigt
af:
- Fødeindtag
- Intensitet
- Varighed og type arbejde
- Træningstilstand
Langvarigt muskelarbejde ? tømning af glykogenlagrer ? træthed,
dårlig koncentrations- og koordinationsevne.
Jo bedre udholdenhedstrænet en person er, jo længere tid kan
der spares på glykogenlagrene. Dvs. man kan udskyde tømningen
af disse og derved de negative effekter tømningen medfører.
Blodsukker:
Normalt ca. 5,5 mmol/l blod.
Kan falde til 2,5 mmol/l blod (hypoglykæmi).
Efter et måltid stiger blodsukkeret, men hormonet insulin (der
transporterer glykogen fra blod til muskler) stiger også efter et
måltid.
Det er derfor ikke nogen god ide at gå i gang med et arbejde lige
efter et måltid. Hvis man gør det, falder blodsukkeret meget
hurtigt, dels pga. arbejdet og dels pga. stigningen i insulinkoncentrationen.
Figurer og tabeller:
- Schibye og Klausen, s. 148, figur 5.35.
- Schibye og Klausen, s. 149, tabel 5.VI.
- Mytting og Bischoff, s. 95, figur.
Kilder:
Schibye, Klausen m.fl.: ”Menneskets fysiologi”. FADL, 1992.
McArdle, Katch, Katch: ”Exercise physiologi”. 3. udg. Lea
& Febiger, 1991.
Mytting og Bischoff: ”Friluftsliv”. Gyldendal, 1999.
